Forside
Nyheder
Introduktion
Terrororganisationer
RAF 1968 - 1972
RAF 1973 - 1976
RAF 1977 - 1998
Medlemmerne
Ofrene
Biografier
Artikler
Fotoalbum - RAF
Fotoalbum - Ofre

Født: 26. oktober 1941 i Hamborg
Selvmord: 9. november 1974 i fængslet Wittlich i Rheinland-Pfalz.

Dæknavn: Erwin

 RAF: februar 1971 – 11. november 1974 (selvmord)

Fængslet: 1. juni 1972 – 11. november 1974 (selvmord)

Holger Meins var en del af den hårde kerne i den første generation af RAF. Han blev anholdt sammen med lederen Andreas Baader og var i fængslet en af de bærende kræfter. Han døde under en sultestrejke og fik efterfølgende en helgenstatus blandt de militante venstreorienterede.

Holger Meins er søn af købmanden Wilhelm Julius Meins. I 1962 går han på kunsthøjskole i Hamborg. I 1964 er han med til at lave scenebilledet til en teaterforestilling i Hamborg. Senere samme år påbegynder som frivillig i RIVA-fjernsynsstudierne i byen Unterföhning i Sydtyskland og blive så kammerassistent ved APPA-film i München. I 1966 afbryder han sit kunststudium og begynder på det nye Deutschen Film- und Fernsehakademie (film- og fjernsynsakademi) i Berlin. Her er han med til at lave den seværdige dokumentarfilm Oskar Langenfeld. Samme år deltager han også i en demonstration mod krigen i Vietnam planlagt af af Sozialistische Deutsche Studentenbund (SDS).

Den 2. juni 1967 deltager Meins i den politiske protest omkring Shahen af Irans besøg i Vesttyskland. Under demonstrationen opstår der kampe mellem tilhængere og modstandere af Shahens besøg og den unge studerende Benno Ohnesorg bliver skudt af en politibetjent. Begivenheden bliver skælsættende for de militante kræfter på den tyske venstrefløj. F.eks. tager terrorgruppen "2. juni bevægelsen" navn efter begivenheden. Også for Holger Meins bliver begivenheden skælsættende. Han er med i radikaliseringen af de venstreorienterede studenter.

I maj 1968 er Holger Meins med til at besætte Deutschen Film- und Fernsehakademie. På baggrund af aktionen bliver Holger Meins og 17 andre studerende den 27. november 1968 smidt ud af akademiet. Udsmidningen bliver den 11. november 1969 retligt ophævet og Holger Meins kan vende tilbage til akademiet.

I september 1969 flytter Holger Meins ind i kollektivet Kommune 1. Samtidig arbejder han på undergrundstidsskriftet 883. Da Andreas Baader den 1. maj 1970 bliver befriet og RAF begynder at tage form, er det Holger Meins der søger for, at RAF’s første manifest bliver trykt i 883. Samtidig laver han plakater og andet til støtte for de spirende militante grupperinger. Filmstudiet er nu ikke længere så interessant.

Den 14. august 1970 bliver Holger Meins arresteret og mistænkt for at have deltaget i bombeattentat. Efter en måneds varetægtsarrest i fængslet Moabit i Berlin, bliver han dog løsladt.

I november 1970 bliver Holger Meins medlem af RAF, og han bliver hurtigt en del af første generations hårde kerne, der udfører talrige røverier, bombeattentater og drab.

Den 25. september 1971 kommer det til skudduel mellem RAF-medlemmerne Margrit Schiller og Holger Meins og to politibetjente på Freiburg-Basel motorvejen. Meins og Schiller skyder sig fri og sårer de to betjente. Den ene betjent bliver alvorligt såret, og det lykkes de to terrorister at undslippe.

Den 11. maj 1972 placerer "Kommando Petra Schelm" tre bomber ved det amerikanske militære hovedkvarter i Frankfurt an Main. Eksplosionerne dræber en amerikansk Vietnam-veteran og sårer 13. Kommandoen består af medlemmer af RAF’s hårde kerne: Gudrun Ensslin, Andreas Baader, Jan-Carl Raspe og Holger Meins.

Dagen efter, den 12. maj 1972, efterlader "Kommando Thomas Weissbecker" en bilbombe på en parkeringsplads ved Bundeskriminalamt i München. 60 biler ødelægges ved eksplosionen. Kommandoen består igen af medlemmer af den hårde kerne: Gudrun Ensslin, Andreas Baader og Holger Meins.

Den 24. juni 1972 er kører "Kommando 15. juli" to biler med tidsindstillede bilbomber ind på den amerikanske militærbase ved Heidelberg. Bag rattet i de to biler sidder RAF-medlemmerne Angela Luther og Irmgard Möller. Bilerne eksploderer, og koster 3 soldater livet, mens 5 bliver såret. Holger Meins er sammen med Andreas Baader en af arkitekterne bag planlægningen af aktionen.

Den 1. juni 1972 bliver Holger Meins, Andreas Baader og Jan-Carl Raspe anholdt i Frankfurt an Main. Anholdelsen udvikler sig til en langvarig skudduel. Holger Meins overgiver sig dog hurtigt, da han kan se, at al modstand er håbløs.

Holger Meins stopper ikke sine protester trods fængslingen. Trods total isolation i forskellige fængsler spredt over hele Tyskland lykkes det alligevel de fængslede RAF-medlemmer at kommunikere gennem deres villige forsvarsadvokater. RAF-medlemmerne koordinerer bl.a. talrige sultestrejker for at forbedre deres forhold. Meins bliver først indsat i fængslet i Bochum, så i fængslet i Koblenz og til sidst i fængslet Wittlich i Rheinland-Pfalz.

Under den tredje sultestrejke i efteråret 1974 bliver Holger Meins stærkt afkræftet på trods af, at fængslet forsøger at tvangsfodre ham. Han vejer i begyndelsen af november kun omkring 40 kg og fængslets læge anbefaler, at Meins får akut lægehjælp. Ingen læge får dog lov til at tilse Holger Meins, der dør af sin selvbestaltede sultestrejke den 9. november 1974.

Holger Meins bliver efterfølgende et af venstrefløjens største idoler. I mange tyske byer demonstrerer op til 10.000 mennesker mod den behandling Holger Meins og de andre RAF-fanger får. Hans død bliver grundlaget for en fornyet tilgang til de militante vesttyske terrorgrupper.

Holger Klaus Meins bliver begravet i familiegravstedet på kirkegården Stellingen i Hamborg den 18. november 1974. Ved begravelsen deltager mere end 5.000 mennesker.





|Forside| |Nyheder| |Introduktion| |Terrororganisationer| |RAF 1968 - 1972| |RAF 1973 - 1976| |RAF 1977 - 1998| |Medlemmerne| |Ofrene| |Biografier| |Artikler| |Fotoalbum - RAF| |Fotoalbum - Ofre|