Forside
Nyheder
Introduktion
Terrororganisationer
RAF 1968 - 1972
RAF 1973 - 1976
RAF 1977 - 1998
Medlemmerne
Ofrene
Biografier
Artikler
Fotoalbum - RAF
Fotoalbum - Ofre

1968 - 1972  - denne side

1973 - 1976

1977 - 1998

2. juni 1967: Drab
Da den iranske Shah, hvis styre er støttet af USA, er på besøg i Berlin udvikler en større demonstration mod shahen sig meget voldsomt. Shahen har medbragt en større gruppe fra sin efterretningstjeneste SAVAK. Gruppen går til angreb på demonstranterne og et større slagsmål udvikler sig hurtigt. Beredent politi forsøger at standse slagsmålet, men deres strategi er katastrofal. Slagsmålet ebber dog efterhånden ud. Mange af demonstranterne er chokerede over slagsmålets voldsomhed.

Senere samme dag skal Shahen i Deutsche Oper. Igen møder demonstranterne talstærkt frem, men også gruppen af iranske efterretningsfolk møder for at hylde deres hersker. De to grupper bliver placeret på hver sin side af en stor vej og forskelligt skyts kastes af begge grupper mod hinanden. Efter Shahen er ankommet vil politiet rydde gaden for demonstranter. Uden varsel rykker op mod 5.000 betjente frem mod de ca. 2.000 demonstranter på en sådan måde, at ingen kan undslippe. Der er lagt op til knippelsuppe.

Omtrent samtidig giver politiledelsen en melding over højtalerne. Politiet taler ikke til demonstranterne, men til de almindelige berlinere. Disse opfordres til at holde sig væk for en politimand er netop blevet knivdræbt af en demonstrant. Meddelelsen af knivdrabet er pure opspind, men det har en meget uheldig virkning på politiets indsats mod demonstranterne. Ens sådan meddelelse må have ophidset mange af de udkommanderede betjente unødigt. Efterfølgende går politiet da også til angreb på de indelukkede demonstranter med en hidtil uset voldsomhed. Det lykkedes efterhånden demonstranterne at få lavet et hul i politiets linjer. Mange flygter gennem åbningen ned af Krummestrasse, hvor nye slagsmål med politiet opstår. Nogle demonstranter søger ind på en parkeringsplads i håb om at slippe væk den vej, men det viser sig hurtigt, at dette ikke er muligt. En af disse demonstranter er Benno Ohnesorg.

En gruppe af civilklædte betjente er fulgt efter demonstranterne ind på parkeringspladsen, hvor de går løs på de indelukkede demonstranter. Også Benno Ohnesorg bliver fanget ind og bliver efterfølgende gennembanket af flere betjente. Da flere betjente for længst har passiviseret Ohnesorg lyder der pludseligt et skud. Skuddet, der bliver affyret af den civilklædte betjent Karl-Heinz Kurras, rammer Ohnesorg i hoved, og han dør få timer senere på det nærliggende Moabit-hospital.

Den døende Benno OhnesorgPolitiets indsats i forbindelse med Shahens besøg og mordet på Benno Ohnesorg får uoverskuelige konsekvenser for eftertiden. Begivenheden deler Tyskland i to blokke. De højreorienterede mener, at demonstranterne fik som fortjent, mens de venstreorienterede er i chok ovenpå politiets katastrofalt ringe indsats. Få måneder senere bliver Berlins politipræsident Erich Duensing, der er manden bag politiets strategi, fyret, mens Berlins overborgmester Heinrich Albertz må gå af. Politimanden Karl-Heinz Kurras, der affyrede det dræbende skud, bliver dog frikendt.

På den yderste venstrefløj får begivenheden et spirende had mod politistaten Tyskland til at gro. For mange af de senere medlemmer af RAFs første generation, er mordet på Benno Ohnesorg den begivenhed, der bliver startskuddet til deres terrorpolitiske handlinger.

2. april 1968: Varehusbrand
Andreas Baader og Gudrun Ensslin, der har mødt hinanden i sommeren 1967 og omtrent siden har dannet par, efterlader to tidsindstillede brandbomber i Kaufhaus Schneider i Frankfurt am Main. Deres to venner Horst Söhnlein og Thorwald Proll efterlader også en bombe. Ved midnatstid eksploderer bomberne og udretter store materielle skader.

4. april 1968: Arrestation
Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Horst Söhnlein og Thorwald Proll bliver anholdt og tiltalt for brandstiftelse.

13. oktober: DomsfældelseDe fire anklagede under retssagen
Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Horst Söhnlein og Thorwald Proll bliver hver især idømt 3 års fængsel for brandstiftelse.

13. juni 1969: Løsladelse
Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Horst Söhnlein og Thorwald Proll bliver løsladt fra fængslet da deres sager bliver gennemgået på ny.

November 1969: Genindkaldelse og flugt
Retten i Frankfurt am Main genindkalder de fire brandstiftere (Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Horst Söhnlein og Thorwald Proll) til fortsat afsoning af deres fængselsdom efter at have afsluttet behandlingen af deres sag. Kun Horst Söhnlein møder op til fortsat afsoning. De tre andre tager flugten til Paris, hvor Thorwald Prolls lillesøster Astrid Proll senere støder til. Til gengæld bliver storebror Thorwald senere smidt ud af gruppen, inden flugten fortsætter til Italien.

februar 1970: Nye venskaber
Andreas Baader og Gundrun Ensslin begynder at komme privat i Ulrikke Meinshofs hjem. For Ulrikke Meinhofs børn bliver Andreas og Gudrun kendt som Onkel Hans og Tante Grete. Netop navnene Hans og Grete bliver senere Baaders og Ensslins dæknavne i RAF.

marts 1970: Horst Mahlers gruppe
Under et møde bliver Andreas Baader og hans kæreste Gudrun Ensslin enige med den venstreorienterede advokat Horst Mahler om, at de vil være medlemmer af Horst Mahlers nye revolutionære enhed. Med på dette tidlige stadie er ud over de nævnte Astrid Proll, Monika Berberich, Manfred Grashof og hans kæreste Petra Schelm. Horst Mahler er gruppens leder.

4. april 1970: Arrestation
I Berlin bliver Astrid Proll og Andreas Baader stoppet af politiet. Politiet har gennem en agent lagt en fælde for at fange Andreas Baader. Andreas Baader bliver arresteret, da han ikke nøjagtigt kan gengive de forfalskede oplysninger, der står i hans identitetspapirer. Politiet ved dog ikke, at de har arresteret Andreas Baader. Senere samme dag ringer Horst Mahler som advokat til politiet og spørger til en Andreas Baader, de har anholdt samme dag. Horst Mahler kommer derved til at identificerer Andreas Baader for politiet. Baader overføres til fængslet for at afsone resten af sin straf. Horst Mahler og hans gruppe begynder herefter planlægningen af Andreas Baaders befrielse.

14. maj 1970: Befrielsen af Andreas Baader
RAF’s første aktion finder sted, inden gruppen har fået sit navn. Andreas Baader bliver befriet fra Freie Universitäts Dahlem Institut, hvor han sammen med journalisten Ulrike Marie Meinhof har arbejdet på en bog som en del af planlægningen bag befrielsesaktionen. I aktionen deltager bl.a. Ulrike Marie Meinhof, Irene Goergens, Ingrid Schubert, Astrid Proll, Peter Homann og Gudrun Ensslin, der er Baaders kæreste. Under aktionen bliver en af instituttets ansatte Georg Linke skudt i maven, men overlever. Efter befrielsen går gruppen under jorden.

juni 1970: Militær træning i Jordan
Gruppen rejser i via Berlin-Schönefeld-lufthavnen i Østberlin til Jordan for at modtage militær træning i en Fatah-lejr nær Amman. Første hold, der rejser afsted den 8. juni 1970, består bl.a. af Hans-Jürgen Bäcker, Manfred Grashof, Petra Schelm, Brigitte Asdonk og Horst Mahler. Med på rejsen er også Fatah-manden Said Dudin. Denne gruppe rejser via Beirut, men bliver tilbageholdt, da de lander i Beirut. De får dog lov at slippe videre til Jordan. I den anden gruppe finder man bl.a. Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Ulrike Marie Meinhof. De rejser den 21. juni 1970 via Damaskus til Fatah-lejren i Jordan. I alt kommer ca. 20 mænd og kvinder tilhørende RAF til Jordan.
Under opholdet i Jordan kommer det til et sammenstød mellem Andreas Baader og Peter Homann. Peter Homann træder under dramatiske omstændigheder ud af gruppen og rejser tilbage til Tyskland. Baader og Ensslin vil have ham likvideret, men de palæstinensiske værter forhindrer dette. Samtidig med Peter Homann forlader to andre medlemmer RAF. Under opholdet i Jordan overtager Andreas Baader og Gudrun Ensslin det egentlige lederskab af RAF. Horst Mahler udstilles af Baader og Ensslin som en uduelig leder.
Opholdet i træningslejrene er ikke nogen succes. Kultursammenstødet mellem de frigjorte tyskere og de paramilitære muslimmer er for voldsomt. Efter flere verbale sammenstød får palæstinenserne nok og afvæbner RAF-medlemmerne. I begyndelsen af august 1970 tvinges RAF-medlemmerne til at rejse tilbage til Østberlin igen.

6. august 1970: Arrestation i Østberlin
RAF-medlemmet Hans Jürgen Bäcker ankommer til Berlin-Schönefeld-lufthavnen med et palæstinensisk flygtningepas. Han er rejst fra Fatah-lejren for at forberede de andre gruppemedlemmers hjemkomst. De østtyske kontrolmyndigheder bliver mistænksomme og anholde Bäcker. Ved anholdelsen finder de bl.a. hans skydevåben, et vesttysk pas og et uudfyldt kørekort. Bäcker oplyser de østtyske myndigheder om sin og de andre RAF-medlemmers virke og planer for fremtiden.

7. august 1970: Løsladelse
Hans Jürgen Bäcker bliver løsladt og sendt over grænsen til Vestberlin med totalt indrejseforbud til Østtyskland.

9. august 1970: Anholdelse i Østberlin
Brigitte Asdonk, Petra Schelm og Manfred Grashof bliver stoppet i den østtyske lufthavn og får frataget deres skydevåben. De er rejst Fatah-lejren over Damaskus til Østberlin. Efter afhøring bliver de sendt over grænsen til Vestberlin med totalt indrejseforbud til Østtyskland.

14. august 1970: Besøg på værksted
Eric Grusdat får besøg af på sit autoværksted. En af de besøgende er hans bekendte Hans-Jürgen Bäcker, der med sig har to ukendte mænd. Mændene spørger Grusdat, om han vil "anonymiserer" nogle biler for en byguerilla. Grusdat indvilliger og indvier sin medarbejder Karl-Heinz Ruhland i planerne. Ruhland, der er svært gældsat, indvilliger i at hjælpe, da han kan se en økonomisk genvist ved foretagendet.

17. august 1970: Mislykket indrejse i Østberlin
Ulrike Marie Meinhof rejser på et frank pas ind i DDR. Hun bliver tilbageholdt og sendt tilbage til Vestberlin.

18. august 1970: Mislykket indrejse i Østberlin
Ulrike Marie Meinhof forsøger igen at rejse ind i Østberlin, men sendes igen tilbage til Vestberlin. Denne gang med et totalt indrejseforbud, der dog ophæves to dage senere.

24. august 1970: Plyndring af supermarked
Gruppen plyndrer et supermarked. Udbyttet bliver på lidt over 21.000 DM.

September 1970: Nye medlemmer
RAF-medlemmet Hans-Jürgen Bäcker indlemmer de to mekanikere Karl-Heinz Ruhland og Eric Grusdat i gruppen. Værkstedet, hvor de tre arbejder, har gennem længere tid arbejdet på at anonymisere RAFs stjålne biler.

29. september 1970: Bankrøverier i Berlin
Gruppen har gennem længere tid planlagt fire simultane bankrøverier. Det ene bankrøveri må opgives, men de tre andre gennemføres om formiddagen inden kl. 10.00. Berliner Bank i Rheinstrasse røves for 154.182,5 DM, en anden bank røves for 55.152 DM, mens en sidste bank på Altona Strasse røves for 8.115 DM. I den sidste bank overser Ulrike Marie Meinhof en karton med 97.000 DM.

Oktober 1970: Nye medlemmer
Gruppen vokser støt. Blandt de nye medlemmer er Jan-Carl Raspe og hans kæreste Marianne Herzog, samt Heinrich "Ali" Jansen. Jan-Carl Raspe og Marianne Herzog har siden tilbagekomsten fra Jordan hjulpet RAF. Bl.a. har flere medlemmer boet i deres lille lejlighed på Kurfürstenstrasse.

8. oktober 1970: Arrestationer
Lægen Ingrid Schubert, stud.soc. Brigitte Asdonk, Irene Goergens, advokat Horst Mahler og hans tidligere medarbejder jurist Monika Berberich bliver anholdt i et af gruppens skjulesteder i Vestberlin. Politiet handler ud fra et anonymt tip, som politiets sikkerhedsafdeling i Berlin har modtaget samme eftermiddag.
Efter anholdelsen beslutter de tilbageværende medlemmer at Andreas Baader skal overtage det fulde lederskab af RAF. På mødet diskuteres det anonyme tip. RAF-medlemmet Hans-Jürgen Bäcker mistænkes, men benægter det og forsvinder kort efter. Hans tid som RAF-medlem og terrorist er forbi.

November 1970: Planlagt Våbentyveri
Under en rundtur i Vesttyskland planlægger Ulrike Marie Meinhof, Heinrich Jansen og Karl-Heinz Ruhland et våbentyveri fra Bundeswehrbasen Münsterlager ved Køln. Tyveriet må dog opgives.

November 1970: Nye medlemmer
RAF får flere nye medlemmer, heriblandt Ulrich Scholze, Ilse Stachowiak, Beate Sturm og en ung filmstuderende Holger Meins.

November 1970: Tilbageholdelse
Under falsk navn bliver Ulrike Marie Meinhof stoppet af politiet og forsøger at flygte. Flugten mislykkes dog, og hun tilbageholdes. Politiet gennemsøger hendes bil og gennemgår hendes forfalskede identitetspapirer, men de finder ingenting forkert. Bilen er ikke stjålet og det falske navn er ikke eftersøgt. Ulrike Marie Meinhof løslades igen.

16. november 1970: Indbrud på rådhuset i Neustadt
Karl-Heinz Ruhland, Heinrich "Ali" Jansen og Ulrike Marie Meinhof bryder ind på rådhuset i Neustadt ved Rübenberge. De stjæler stempler, pas og identitetspapirer. Da Ulrike Marie Meinhof vil sende papirerne til Berlin skriver hun forkert adresse, og pakken når aldrig frem.

22. november 1970: Indbrud på rådhuset i Langgöns ved Giessen
Karl-Heinz Ruhland, Heinrich "Ali" Jansen og Ulrike Marie Meinhof bryder ind på rådhuset i Neustadt ved Rübenberg. De stjæler stempler, pas og identitetspapirer.

4. december 1970: Arrestation
Eric Grusdat bliver arresteret i Berlin.

6. december 1970: Flugten til forbundsrepublikken
Under et møde bekendtgør Andreas Baader, at Vestberlin er blevet for farlig for RAF. I den efterfølgende tid tager gruppen derfor til Vesttyskland for at forsætte aktivisterne der. I Vesttyskland benytter gruppen sig i høj grad af Ulrike Marie Meinhofs store kontaktnet af mennesker, der er villige til at hjælpe de stærkt eftersøgte RAF-medlemmer.

20. december 1970: Arrestation
I Oberhausen kommer RAF-medlemmerne Karl-Heinz Ruhland, Beate Sturm, Heinrich "Ali" Jansen og en af dennes bekendte kørende i en bil. Bilen bliver stoppet af politiet, der finder Ruhlands identitetspapirer mistænkelige. Da Karl-Heinz Ruhland bliver tilbageholdt og sat over i politibilen lykkes det de tre andre at undslippe.

23. december 1970: Arrestationer
Ulrich Scholze og Heinrich "Ali" Jansen bliver arresteret i Nurenberg efter et mislykket forsøg på biltyveri. Ulrike Meinhof og Astrid Proll deltager også i aktionen, men undslipper inden politiet dukker op. Ulrich Scholze og Heinrich "Ali" Jansen bliver stoppet og tilbageholdt af politiet. Mens Scholze køres væk i en politibil, forsøger Jansen at skyde sig fri. Han overmandes dog og anholdes.
Ulrich Scholze bliver løsladt den efterfølgende dag og forlader RAF.

26. december 1970: Julekrisen
RAFs mest aktive medlemmer er samlet til krisemøde i Stuttgart. I mødet deltager Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Ulrike Marie Meinhof, Jan-Carl Raspe, Holger Meins, Marianne Herzog, Beate Sturm og Ilse Stachowiak. Det er en hårdt presset gruppe, der holder møde. Ulrike Marie Meinhof er stærkt utilfreds med de mange anholdelser gruppen har oplevet de sidste måneder. En lang række centrale medlemmer er arresteret og flere medlemmer har været tæt på en arrestation. Andreas Baader er rasende. Hans lederposition er truet, og han har svært ved at hamle op med den velformulerede Meinhof. I løbet af mødet lykkes det dog Andreas Baader at gennemtvinge sine planer for fremtidige aktioner på trods af kritikken fra nogle af medlemmerne.
Mødet for konsekvenser for RAF-medlemmet Beate Sturm. Hun er træt af livet på flugt og hendes respekt og fascination af Andreas Baader er forsvundet. Hans vredesudbrud og kønsdiskriminerende bemærkninger og efter et bilsammenbrud i Kassel får hun nok. Hun forlader RAF og tager hjem til sine forældre.

15. januar 1971: 2 bankkup i Kassel
Mindst 9 bevæbnede kvinder og mænd plyndrer to banker i Kassel. Byttet er på henholdsvis 54.185 DM og 60.530 DM.

2. februar 1971: Arrestation
Hans-Jürgen Bäcker, der forlod RAF året før, bliver arresteret.

10. februar 1971: Skudduel
Astrid Proll og Manfred Grashof stoppes af politiet i Frankfurt am Main. Grashof trækker sin pistol, men skyder ikke mod politiet. Astrid Proll er ubevæbnet. Politiet skyder mod de to flygtende RAF-medlemmer. Ingen bliver ramt og begge terrorister undslipper.

Februar 1971: Mislykket bombeattentat
Siegfried Hausner og Carmen Roll fra gruppen Sozialististisches Patienten Kollektiv (SPK) forsøger et bombeattentat mod den tyske forbundspræsidents tog. De kommer dog for sent og må opgive foretagendet. I den kommende år bliver SPK og RAF efterhånden knyttet tættere sammen.

12. april 1971: Arrestation
Ilse "Tinny" Stachowiak bliver arresteret i Frankfurt am Main. Hun er blevet genkendt på en af de millioner efterlysningsplakater, der er blevet ophængt overalt i Vesttyskland.

april 1971: Andet politiske manifest
RAF offentliggør sit andet og måske vigtigste politiske manifest: "Das Konzept Stadtguerrilla". Manifestet, der formentlig er forfattet af Ulrike Marie Meinhof, beslaglægges af politiet i to omgange. Manifestet er egentlig en reaktion på et manifest Horst Mahler har begået i fængslet. Den hårde kerne af RAF-medlemmerne på fri fod er rasende på Horst Mahler. Hans manifest afspejler på ingen måde bevæggrundene for RAFs virke.

forår 1971: Retssag
Horst Mahler, Irene Goergens og Ingrid Schubert tiltales for deres involvering i befrielsen af Andreas Baader. Mahler bliver senere frikendt for befrielsesaktionen. Irene Goergens idømmes 6 års fængsel, mens Ingrid Schubert idømmes 4 års ungdomsfængsel.

forår 1971: RAF og SPK
Andread Baader besøger Dr. Wolfgang Huber og hans Sozialististisches Patienten Kollektiv gruppe (SPK). SPK-medlemmet Gerhard Müller bliver fascineret af Andreas Baader og slutter sig til RAF. I de kommende år optages flere medlemmer af SPK i RAF.

6. maj 1971: Arrestation
Astrid Proll bliver genkendt og standset af politiet i Hamburg. Hun overmandes, inden hun når at få fat på sin pistol. Politiet finder et sæt nøgler på Astrid Proll, og politiet forsøger i uger herefter at finde den lejlighed, som nøglerne passer til. Det lykkedes til sidst at finde lejligheden, der ligger meget tæt ved anholdelsesstedet.

15. juli 1971: Storrazzia, drab og anholdelse
Petra Schelm fotograferet i 1971Som opfølgning på Astrid Prolls anholdelse iværksætter politiet en storstilet razzia i flere store byer i Vesttyskland. I Hamborg anmoder politiet en bil med Petra Schelm og Werner Hoppe at kører ind til siden. Schelm og Hoppe stopper dog ikke, men kører gennem en vejafspærring og forsøger at flygte. Politiet sætter efter dem og det lykkes til sidst at stoppe flugtbilen. Petra Schelm og Werner Hoppe flygter videre til fods. Werner Hoppe bliver omringet og overgiver sig, mens Petra Schelm når at skjule sig. Senere, da Petra Schelm tror, at politiet er væk, dukker hun frem fra sit skjul. Hun bliver dog opdaget og forsøger at skyde sig fri. Politiet besvarer ilden og rammer Petra Schelm under det venstre øje. Hun dør kort efter.

august 1971: Nyt medlem
SPK-medlemmet Klaus Jünschke bliver medlem af RAF.

22. oktober 1971: Skudduel
Norbert SchmidPolitibetjentene Norbert Schmid og Heinz Lemke opdager en mistænkelig kvinde og følger efter hende. Kvinden, der efterfølgende viser sig at være RAF-medlemmet Margrit Schiller, flygter og politiet eftersætter hende. Under jagten dukker et ungt par op. Parret er RAF-medlemmerne Irmgard Möller and Gerhard Müller, og de forsøger nu at befri Schiller ved at beskyde de to politibetjente. Norbert Schmid rammes af skud og dør senere. Heinz Lemke såres i foden, men kan dog besvare ilden og anholde Schiller, mens Möller og Müller undslipper. Heinz Lemke identificerer senere Gerhard Müller som den, der affyrer de dræbende skud mod hans kollega.
Margrit Schiller opgiver først sit falske navn, men underskriver tidligt næste morgen en erklæring med sit rigtige navn. Hun opdager dog først fejltagelsen, da det er for sent.

oktober 1971: Forsøg på samarbejde
Andreas Bader og Gudrun Ensslin tager kontakt til 2. juni-bevægelsen i et forsøg på at undersøge mulighederne for et tættere samarbejde. Mødet ender i fiasko. Forskellene på de to grupper er for store. Hvor RAF er absolut topstyret, har 2. juni-bevægelsen en mere flad struktur.

oktober 1971: Tre villige hjælpere
Brigitte Mohnhaupt, Edelgard G. og dennes veninde Katharina Hammerschmidt har gennem længere tid hjulpet RAF på forskellig vis. Edelgard G. bliver anholdt og efter trusler fra politiet, indvilliger hun i at afgiver forklaring mod medlemmer af RAF. Gennem pressen truer RAF derimod Edelgard G. til tavshed. Senere melder Katharina Hammerschmidt sig selv til politiet, hvor hun bliver anholdt, dømt og fængslet.

november 1971: Postpakker opsnappes
Omkring 15 postpakker med våben og ammunition opsnares af postvæsnet i Vestberlin. En af pakkerne er i dårlig stand, og da ammunitionen falder ud af pakken alarmeres politiet. Pakkerne er afsendt fra RAFs gruppe i Hamborg
.

december 1971: Ufrivillig hjælper
Metalskulptøren Dierk Hoff begynder at producere våben og bombedele til RAF. Selv tror han, at han laver rekvisitter til en film. Da han senere finder ud af sagernes rette sammenhæng, er han allerede selv for dybt involveret i det illegale arbejde til, at han kan sige fra.

4. december 1971: Skuddrab
Som en opfølgning på de beslaglagte postpakker med våben iværksætter politiet en storstillet razzia i Vestberlin. Georg von Rauch, der er medlem af 2.juni-bevægelsen og har perifer tilknytning til RAF, bliver i forbindelse med razziaen skuddræbt under en anholdelse.

22. december 1971: Bankrøveri
Herbert SchonerFire RAF-medlemmer røver en bank i Kaiserslautern. Politibetjenten Herbert Schoner opdager røvernes ulovligt parkerede varevogn udenfor banken. Da han beder føreren af bilen om papirerne rammes han af flere skud inde fra bilen. Hårdt såret besvarer han ilden og trækker sig tilbage ind i banken, hvor røveriet er i gang. Her skydes han igen. Herbert Schoner dør senere af sine sår. RAF-medlemmerne Klaus Jünschke, Ingeborg Barz og Wolfgang Grundmann står bl.a. bag ugerningen. Udbyttet af røveriet er ca. 100.000 DM og for omkring 35.000 DM i udenlandsk valuta

januar 1972: Skudduel
En politibetjent i Køln stopper en BMW, der er RAF foretrukne bilmodel. I bilen sidder Andreas Baader, der trækker en pistol og skyder efter politimanden. Ingen bliver ramt og Baader undslipper.

17. januar 1972: Retssag
Processen mod Karl-Heinz Ruhland begynder. Ruhland viser sig at være meget værdifuld for anklagemyndigheden, da han ikke kun taler om sine egne ugerninger i RAF, men også villigt fortæller om de andre medlemmer.

februar 1972: Nyt medlem
Falskneren Hans-Peter Konieczny bliver medlem af RAF.

21. februar 1972: Bankrøveri
Iført karnevalsudstyr røver 8 medlemmer af RAF en bank i Ludwigshafen. Udbyttet bliver ca. 285.000 DM.

21. februar 1972: Forsøg på udmeldelse
Ingeborg Barz ringer til sin mor og fortæller grædende, at hun vil forlade RAF og vende tilbage til forældrene. Dette er hendes sidste kendte livstegn.

2. marts 1972: Anholdelse og skuddrab
Politiet i Augsburg anholder et par, de et stykke tid har haft under observation. Parret er Thomas Weissbecker og SPK-medlem Carmen Roll. Weissbecker har løs tilknytning til både 2. juni-bevægelsen og RAF. Weissbecker bliver under anholdelsen ramt af skud i hjertet og dør. Carmen Roll anholdes.

2. marts 1972: Anholdelse og skuddrab
Politikommissær Hans EckardtPolitiet stormer en lejlighed i Hamborg, som RAF bruger til fremstilling af falske papirer. Senere samme aften ankommer Manfred Grashof og Wolfgang Grundmann til lejligheden, hvor de overraskes af politiet. Grundmann overgiver sig (han er kort forinden blevet medlem af RAF), mens Grashof skyder fra sig. Politikommissær og leder af Hamborg politis RAF-specialudvalg Hans Eckhardt rammes af to skud og dør to uger senere af sine kvæstelser. Grashof rammes i hovedet og brystet, men overlever. Begge RAF-medlemmer anholdes.

15. marts 1972: Domsfældelse
Karl-Heinz Ruhland idømmes 4½ års fængsel for sine forbrydelser i RAF.

11. maj 1972: Bombeaktion
"Kommando Petra Schelm" (Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Jan-Carl Raspe og Holger Meins) placerer tre bomber ved indgangen til det amerikanske militære hovedkvarter i Frankfurt am Main. Vietnam-veteranen Oberstløjtnant Paul Bloomquist bliver ramt af glassplinter i halsen og forbløder. 13 bliver såret. Bygningen raseres til en anslået værdi af 1.000.000 DM. RAF tager ansvaret for sprængningerne og kræver at USA stopper deres minering af Nordvietnamesiske havne.

12. maj 1972: Bombeaktioner mod politiet
Angela Luther og Irmgard Möller sniger sig ind på en politistation i Augsburg, hvor de efterlader 2 tidsindstillede bomber. 5 betjente såres ved sprængningen.

Parkeringspladsen i München efter bombesprængningerne12. maj 1972: Bombeaktioner mod politiet
"Kommando Thomas Weissbecker" (Andreas Baader, Holger Meins og Gudrun Ensslin) efterlader en tidsindstillet bilbombe på en parkeringsplads ved Bundeskriminalamt i München. 60 biler ødelægges ved sprængningen.

15. maj 1972: Bombeaktion
"Kommando Manfred Grashof" (Andreas Baader, Jan-Carl Raspe og Holger Meins) placerer en bombe i Dommer Wolfgang Buddenbergs VW i Karlsruhe. Dommerens kone, Gerda Buddenberg, sidder i bilen, da bomben eksploderer, og hun såres hårdt.

19. maj 1972: Bombeaktion
"Kommando 2. juli" (Ulrike Marie Meinhof, Siegfried Hausner, Klaus Jünschke og Ilse Stachowiak) placerer seks bomber i de bygninger i Hamborg, der huser Springer Press. Kun tre af bomberne eksploderer, men de sårer til gengæld 17 mennesker.

24. maj 1972: Bombeaktion og drabMilitærbasen ved Heidelberg efter attentatet
"Kommando 15. juli" (Angela Luther og Irmgard Möller med assistance fra Andreas Baader og Holger Meins) kører to bilbomber ind på den amerikanske militærbase ved Heidelberg. Kaptajn Clyde Bonner og hans ven Ronald Woodward bliver øjeblikkeligt dræbt ved eksplosionen. Charles Peck bliver dræbt, da en sodavandsautomat vælter ned over ham. 5 andre bliver såret. RAF tager ansvaret for bombningerne som svar på de amerikanske bombninger i Vietnam.

1. juni 1972: Arrestationer
Efter et tip er politiet i Frankfurt am Main begyndt at overvåge en garage nær byen. Garagen viser sig at indeholde en mængde bomber og andre eksplosiver, der straks erstattes af attraper. Tidligt om morgenen den 1. juni 1972 ankommer tre mænd i en Porsche. De tre mænd er Jan-Carl Raspe, Holger Meins og Andreas Baader. For sent lægger de tre mærke til, at de er totalt omringet. Raspe trækker et skydevåben og begynder at skyde, mens Meins og Baader løber ind i garagen og forskanser sig. Raspe bliver overmandet og arresteret. Politiet borer herefter et hul ind i garagen. Gennem hullet kastet flere tåregasgranater ind til de to mænd, men det meste af tåregassen ender i lejligheden ovenpå. Efter ca. tre timers belejring viser Baader sig i døråbningen med sit skydevåben. En af politiets skarpskytter rammer ham i benet, hvorefter Baader trækker sig ind i garagen igen. Få minutter senere overgiver Holger Meins sig. Han må først tage alt tøjet af for at forsikre politiet om, at han ikke har gemt skydevåben eller bomber på sig. Herefter stormer politet garagen og anholder Baader.

8. juni 1972: Arrestation
Da en nedtrygt Gudrun Ensslin går ind i en tøjforretning i Hamborg, lægger ekspeditricen mærke til, at hun er bevæbnet. Ekspeditricen kontakter politiet, der kan anholde Ensslin kort efter.

9. juni 1972: Arrestation
RAF-medlem og tidligere medlem af gruppen Sozialististisches Patienten Kollektiv (SPK) Brigitte Mohnhaupt og 2.juni-medlem Bernhard Braun anholdes i Berlin.

15. juni 1972: Arrestationer
Ulrike Marie Meinhof og Gerhard Müller anholdes i Hannover. Gerhard Müller anholdes, da han forlader en dæklejlighed for at telefonere. Ulrike Marie Meinhof anholdes i lejligheden. Arrestationen af Gerhard Müller kommer bag på politiet. Ingen havde ham mistænkt for at være medlem af eller bare perifert tilknyttet RAF. Senere bliver Gerhard Müller meget vigtig for politiet, da han indvilliger i at være kronvidne mod sine tidligere kammerater.

17. juni 1972: Advokatudelukkelse
Advokat Otto Schilly udelukkes fra forsvaret af Gudrun Ensslin. Udelukkelsen stadfæstes senere sf Forbundsdomstolen.

25. juni 1972: Skuddrab
Da politiet stormer en lejlighed i Stuttgart finder de den 34-årige skotske forretningsmand Ian Macleod inde i lejligheden. Et tip har forbundet skotten med RAF. Under anholdelsen bliver Macleod skudt og dør. Det lykkes ikke at bevise skottens forbindelse til RAF. Forløbet omkring arrestationen vækker stor vrede i England.

7. juli 1972: Arrestation
Irmgard MöllerDet nye RAF-medlem Hans-Peter Konieczny bliver anholdt af politiet i Offenbach, der tilbyder ham en handel for at undgå en lang fængselsstraf. Han indvilliger og forårsager anholdelsen af RAF-medlemmerne Irmgard Möller og Klaus Jünschke. Konieczny bliver løsladt to måneder senere.
Stort set hele inderkredsen af RAF er på dette tidspunkt fængslet.

13. juli 1972: Arrestation
Advokat Jörg Lang, der har tætte forbindelser til RAF, anholdes. Han havde fået den anholdte Hans-Peter Konieczny ind i RAF og tiltales bl.a. for at finde dæklejligheder til RAF-medlemmer.

juli 1972: Domsfældelse
Werner Hoppe idømmes 10 års fængsel for tre mordforsøg.

25. august 1972: Udelukkelse
Forbundsdomstolen bekræfter Otto Schillys udelukkelse fra forsvaret af Gudrun Ensslin.





|Forside| |Nyheder| |Introduktion| |Terrororganisationer| |RAF 1968 - 1972| |RAF 1973 - 1976| |RAF 1977 - 1998| |Medlemmerne| |Ofrene| |Biografier| |Artikler| |Fotoalbum - RAF| |Fotoalbum - Ofre|